Torsdag den 22. maj

I skrivende stund sidder 31 Globale Teenagere henslængt i sofaerne i dagligstuen med en is i hånden og ser film. Filmen er arabisk og foregår lige der, hvor vi har været: nemlig i Jaffa, Tel Aviv og Jerusalem, og alt ved den minder os om den fantastiske tur, vi havde i marts.
For vi er nået til dagen med den sidste undervisning. Et års arbejde som Global Teenager afsluttes, tilbage er kun at afvikle et oplæg og noget indsamling ved elevstævnet på søndag - det skal vi lige kigge på efter middag i dag!

Formiddagen er brugt på at øve sig på at holde det oplæg, som en flok elever har lavet: her ligger både et manuskript og en præsentation med billeder og stikord, som alle eleverne har adgang til, hvis de skal holde et oplæg i en forening eller lignende.

Og så havde vi årets sidste blogrunde, hvor eleverne bare skulle svare på det lille spørgsmål om, hvad de har lært som global eller lært af at være global. Og det kom der en række forskellige bud på, som alligevel har noget til fælles - nemlig det, at eleverne har opdaget, at verden er skæv, og at de kan gøre noget ved det!

Nogle af buddene på, hvad eleverne har lært var:
-at se konflikten fra flere sider og at forstå andre menneskers holdninger
-at det er svært at løse konflikten
-at åbne øjnene for en helt anden verden og tage stilling til den
-at der er mange muligheder for at hjælpe i verden
-at verden ikke er så sort/hvid som jeg måske tror
-at begå mig mellem mennesker, jeg ikke kender og som har en anden tilgang til verden
-at verden er større og hårdere end man lige tror
-at diskutere, argumentere, klassificere og perspektivere
-at se med andre øjn på det, jeg tidligere hurtig ville have en holdning til
-at velgørenhedsarbejde er undervurderet
-at møde fremmede mennesker og høre deres historier

Tilbage sidder de to lærerinder med fornemmelsen af, at de unge mennesker er blevet klogere - og det er vi også! Tak for lån!

De sidste linjer fra de globale i år vil være at finde i det sidste elevmagasin, som kommer omkring sommerferiens begyndelse. Her vil I kunne finde en rejsedagbog med billeder.

Mange hilsner
Solvej og Lone

Torsdag d. 24. April 2014

Da det nu er en måned siden vi var i Palæstina, startede vi dagen ud med, at diskutere lidt i nogle grupper. Hvor vi snakkede om hvad vi huskede mest fra Palæstina og hvad den bedste oplevelse var.
Flere svarede at det var, da vi var i Hebron. Da det var der, vi fik set kontrasten mellem byerne, palæstinenserne og Israelerne. For vi husker Hebron som en spøgelses by, og Jerusalem som en by der er fyldt med mennesker. Andre mente at det var da vi var ude og plante træer, fordi vi gjorde en forskel. Vi fik jord under neglene, og så så vi ikke kun konflikten, men oplevede at vi faktisk kunne gøre noget. Nogle mente også, at turen med guiden i Jerusalem, som blev stoppet af turist politiet, havde gjort stort indtryk.

Derefter informerede Solvej os om Global Festival, som foregår i en weekend. Vi møder andre efterskoler, som også har været ude at rejse, ikke kun i Palæstina, men også andre steder som f.eks. Afrika.

Resten af dagen har vi brugt på at lave vores fortæller dag, som er en dag hvor vi fortæller hvad vi oplevede mens vi var ude at rejse. Nogle lavede praktisk arbejde, som at finde ud af hvordan der skulle se ud, på dagen. Andre tog til Lemvig og Struer for at finde sponsorgaver.
Vi vil være glade hvis i kommer på Torsdag, da vi har lagt meget arbejde i det. Vi håber på at se jer.
Kærlig hilsen
Global
- Ida, Frederik, Malene og Louise

27-03-2014

I dag har vi elever fra globalholdet været samlet for første gang, siden vi kom hjem fra Palæstina/Israel. Først startede vi med at evaluere turen. Vi blev delt ind i grupper, hvor vi snakkede om vores oplevelse turen, hvilket vil sige både det praktiske, foredragende, de hellige steder osv. Derudover har vi haft fokus på, hvad vi har lært undervejs, og om der var plads til eventuelle forbedringer.

Herefter ”brainstormede” vi i små rundkredse, hvor vi kastede en lille bold. Når man greb den, skulle man komme med et forslag til, hvad vi kan gøre nu. For at samle op på alle idéerne lavede vi i fællesskab en stor brainstorm, så vi hørte, hvad andre havde snakket om. Vi har selv valgt, hvad vi vil beskæftige os med, og er derfor blevet delt ind i mindre grupper.

Det næste stykke tid arbejder vi på forskellige projekter som f.eks. støttesang, indsamlingsshow, gudstjeneste, en hjemmeside, hvor man har mulighed for at donere til ”Keep Hope Alive” og en video til 10-til-forskel - filmen skal forklare, hvad vores projekt er, og så håber vi at vinde 10.000 kr., som vi også vil videregive til projektet med plantning af oliventræer i Palæstina.

Til slut så vi noget om boycutt af de israelske bosættelser. Udsendelsen blev sendt i 21 søndag, mens vi var dernede. På det sidste er der kommet større opmærksomhed på bosættelserne efter Scarlett Johanson medvirkede i reklamen for Sodastream, som producerer deres produkter i bosættelsen Ma’ale Adumim.
Her kan du selv se udsendelsen, hvis det har interesse:
http://www.dr.dk/tv/se/21-soendag/21-soendag-94#!/29:24

Kærlig hilsen
De globale
Kenni og Katrine

Hjemme igen - nu med net! Her kommer de sidste dages blog - tjek også billederne på skolens hjemmeside!

Dag 6 og 7: Gennem checkpoint og på tur i Jerusalem

De sidste to dage har vi tilbragt i Jerusalem. Vi tog begge morgener tidligt afsted, fordi vi skulle gennem de israelske checkpoints. For os danske ”turister” er det nemt og enkelt at passere disse checkpoints, men for de almene palæstinensere kan det ofte vare over en time før man bliver tilladt passage, selvom man har de rigtige papirer.
Første dag tilbragte vi med den tidligere soldat, i den israelske hær, Micha. Han er israelsk statsborger, men arbejder for at gøre opmærksom på de uretfærdige forhold i konflikten. Vi var på tur rundt og se, hvordan bosættelser spreder sig såvel indenfor som udenfor byen.  Efter et lille break med falafelsandwich og fodboldkamp mod lokale israelske drenge, fortsatte vi med en times breafing vedrørende Folkekirkens Nødhjælpsarbejde, dog med størst fokus i palæstina.
Da vi vendte tilbage til Beit Sahur blev der holdt en lille kulturaften, hvor palæstinenserene viste Dabka, og vi fremførte en fællesserie fra gymnastikopvisningen samt viste en video der omhandlede skolen og slutte det hele af med skønsang og tonerne fra ”Gi os lyset tilbage”. Kulturaftenen blev sluttet af med en dejlig middag på den lokale resturant, hvor der selvfølgelig var Dabka og danserne bød op til fest og dans for resten af gæsterne.

Dagen i dag startede med tidlig morgenmad og afgang til checkpointet.

Og hvad så nu…

20/03-2014

Så sidder vi her igen, det er den sidste aften i Palæstina. Vi har igennem ugen oplevet en masse forskellige ting, der hver især har gjort stort indtryk på os, og som har ændret vores synspunkt på konflikten, og som helt sikkert har fået os til at forstå den bedre. Når vi kigger tilbage på ugen, sidder vi med mange forskellige tanker, der kan beskrives med ord som f.eks:

”Inspirendende”
”Øjenåbende”
”Oplevelsesrigt”
”Forvirende”
”Forbløffende”
”Lærerigt”

Når vi kommer hjem, ser vi frem til at komme ud og fortælle om, hvad vi har oplevet og arfarede. Noget af det vi synes er rigtig vigtige at fortælle om, er bl.a. hvor meget land israelserne tager fra palæstinenserne ved hjælp af  bosættelser, og hvilke hæmninger den almene palæstinenser lever med på grund af det israelske styre. 

Vi er sikre på at der ikke er en eneste af os Globale, der kommer hjem herfra som helt den samme person. Vi er alle blevet udfordret, hvilket har ført til en mentaludvikling og et ændret synspunkt på verden.   

Dag 5: Hebron og diskussion med de unge palæstinensere
I dag tog  vi bussen til Hebron, hvor vi skulle se en helt anden del af Palæstina.  Vi startede med et hurigt stop hos en butik med glaspusteri og keramik. Her blev der handlet gaver ind til dem derhjemme i store mængder.
Efter det tog vi bussen videre ind til den gamle bydel af Hebron, hvor vi mødte vores guider. De fortalte os om hvordan forvandlingen fra en hyggelig, gammel handelsby, hvor der var masser af liv, og glade mennesker, til et forladt, trist sted, med få overlevende butikker. Det var skræmmende at tænke over, hvad der engang havde været, og hvad der nu er tilbage.
Guiderne som viste os rundt, er med i en organsisation, som renoverer de gamle bygninger i den gamle bydel. De fortalte os om hvordan israelerne har magten til at kunne stoppe renoveringne, ved at bosætte sig ovenpå, og derved lade byen forblive en spøgelsesby.
De fortalte os en sjov historie, om et æsel der var blevet anholdt i 4 timer, pga. det udførte ulovligt arbejde, da det hjalp med at bringe byggemateriale frem. Det var en sjov historie, men skræmmende at det rent faktisk er virkeligheden der.
Senere skulle vi igennem en checkpoint, for at komme ud af den gamle bydel, og ind for at se moskeen, Ibrahimmi. På den anden side af checkpointet, kom de israelske soldater lige pludselig tæt på. De stod overvågende på vejene, og var strikse med hvem der krydsede de forskellige områder. En skræmmende lille historie, som vores guider kunne fortælle var, at hovedvejen, som engang var forbindelsen til handlen i byen, var lukket for alle palæstinenserne, og var nu kun for de 500 israelske bosættere.

Da vi kom hjem fra Hebron, var det tid til at skulle diskutere med de unge palæstinensere. Vi hørte om et af JAI’s projekter om at boykotte de israelske produkter. Vi snakkede med de unge palæstinensere om, hvad de gjorde, og om hvad vi i Danmark kunne gøre for ikke at støtte Israel, på den økonomiske front. Her var bred uenighed, og der blev diskuteret frem og tilbage hvad der er det rigtige, og forkerte at gøre.
Vi sluttede dagen af med en fodboldkamp med de palæstinensiske unge og en tur til kiosken efter de billige lækkerier. Alt i alt endnu en spændende dag med en blanding af skræmmende historier, store konstraster og hyggeligt samvær.

Hilsen de globale, som er klar på en ny dag igen i morgen :-)

Dag 4: Tel Aviv, tur til Israel

Efter de første dage i Palæstina gik turen i dag over på den anden siden af muren, Israel. Det første stop var hos Peres Peace Center, som er en organisation, der prøver at forene palæstinensere med israelerene, igennem forskellige projekter, som sportsaktiviteter, uddannelse og medicinsk hjælp.
Til vores sædvanlige aftenmøde, har vi snakket om hvad vi synes om deres arbejde, og var faktisk meget splittede i vores holdninger. Nogen mente, at det var en normalisering af det hele og at de prøvede at lave et kunstbillede af at Israel ikke er bad boys, men også gør noget for palæstinenserne. Andre mente, at de ikke kunne hjælpe alle, men at deres forsøg var bedre end at se på og ikke gøre noget.

Da vi gik fra Peres Peace Center mod bymidten, hvor vi skulle mødes med den danske journalist, Hans Henrik Fafner, blev mange overrasket over den ringe kvalitet dele af byen var i. Dette beskrev Henrik for os, da han foralte os om Israels historie og nuværende situation. Han fortalte om de problemer Israel selv ligger inde med i dag, at de ultra-ortodokse jøder nasser på staten og kører konflikten længere og længere ud, mens største delen af israelerne lever en hverdag, de helst ser uden konflikt og lignende Europas.
Også det diskuterede vi til aftenmødet, og mange var enige om, at for at konflikten nogensinde skulle kunne løses, skal Israel have styr på sit eget lands uenigheder. Og samtidig skal  palæstinenserne ligge fortiden bag sig for sket er sket og det kan ikke laves om. Begge parter skal løsrive sig fra deres angst og mødes som ligeværdige med ønske om en fair løsning på problemet. Men som skrevet skal de ultraortodokse kontroleres, og samtidigt skal Hamas og palæstinenserne i flygtningelejrene kunne kontrollere deres vrede til Israelerne.

Hilsen unge danskere, der tror de har fundet en løsning, men sikkert bare er blevet mere forvirrede ;)
 

Dag 2: Aida-camp og hjemmebesøg

Dagens blog er en samling af to dage, da vi var på hjemme besøg i går hos palæstinenserne.

Lørdag morgen startede med morgenmad på hottellet, derefter besøgte vi vores samarbejdsklasses skole. Vi  blev modtagt meget godt og fik en masse opmærksomhed, især de små børn var meget begestjrede og havde endda forberedt en lille sang. På skolen blev vi vist ind i skolens teatersal, hvor nogle 5-klassere elever spillede og dansede. Dansen de dansede var en national dans som hedder Dabka, hvor de har kostumer på med slør og det hele. Det var meget kulturelt og en meget sjov og spændende oplevelse.
Efter showet var vi klar til at spille noget sport med vores palæstinensiske venner. Det stod mellem fodbold og basketball, det var sjovt a se dem spille sport som vi, i Danmark, kender så godt.
Efter besøget på skolen tog vi et lille smut til Betlehem for at se muren.
Mange af os syntes muren mindede os meget om Berlinmuren med alle dens tegninger, billeder og historier.
Efter besøget ved muren, tog vi bussen til Aida-camp. Flygtningelejren var ikke helt som vi forventede. Lejren var som en anden bydel i Beit Sahour, gaderne var dog meget smalle og lugtede ikke så godt og husene var bygget lag på lag, så lyset trængte ikke rigtig ned til gaderne. I både skolen og vandtankene på husenes tage var der skudhuller fra det israelske militær. Det gjorde stor indtryk på os, da vi synes skud mod børn var meget voldsomt.
Om aftenen var vi klar til et besøg hos de palæstinensiske familier. Mens nogen var tre, andre en og nogen der skulle gennem en chekpoint var det tid til at opleve hvordan en palæstinensisk familie bor og lever.
Besøgene var generelt en fantastisk oplevelse, som gjorde stor indtryk på os unge danskere. Vi oplevede kulturen helt tæt på og prøvede at leve lidt som de gør. Oplevelserne var meget forskellige, så der var meget at snakke om.
Mange af os oplevede det dejlige ved igen at sove med en dyne.

Dag 3: Oliventræer, ømme muskler og fødselskirken

Kl. 08.15 mødtes vi igen på hotellet.
Nu var vi (næsten) friske til en dag i markerne, hvor det var tid til at plante oliventræer for de pressede, palæstinensiske bønder. Vi fik at vide at de israelske bosættere kunne komme og forstyrre os, men der var heldige og kunne arbejde helt uforstyrret.
Da det havde regnet nogle dage forinden var jorden meget hård at arbejde med. Vi kan måske male det lidt ved at fortælle at vi groede en ’lille’ platou af ler under skoene. Vi endte plantningen med en mark plantede oliventræer.
Efter en varm formiddag fik vi frokost  hos en lokal bonde og fik fyldt tanken op, så vi kunne fortsætte dagen i Betlehem, hvor vi besøgte den berømte fødselskirke.
Desværre var der renovering i gang, så vi kunne ikke nyde kirke helt optimalt.
Det var en interessant oplevelse at se hvor Jesus blev født og hvor vigtig kirken er for mange mennesker.
Efter en rundvisning fik vi fri leg i Betlehems gader.
Vi er nu meget trætte men glæder os til hvad de andre dage byder os på.

Global Teenager i Palæstina - 14. marts 2014

 

Vi ankom til hotellet omkring kl.05.15 i nat. Vi stod op til frokost for derefter at gå turen over til YMCA her i Beit Sahour. På vejen fik vi allerede set bosættelser og muren. Da vi ankom til YMCA blev vi mødt af glade, unge palæstinensere. Det er den klasse vi skal overnatte hos og være sammen med resten af ugen. Iblandt de unge palæstinensere fik vi gensynet med Marah og Micheal, de to der var oppe ved os i efteråret. Vi legede en masse ”ryste-sammen”-lege, som en slags icebreaker. Det fungerede virkelig godt, da det er nogle rigtig udadvendte og imødekommende personer, der bestemt ikke er bange af sig.

Efter legene måtte vi tilbage til undervisningen, hvor vores kontaktperson her på turen, Ibrahim, lavede et oplæg omkring deres arbejde her i Palæstina. Meget af det vidste vi i forvejen, så det var en hård nyser ovenpå omkring 5 timers søvn. Derefter fik vi vekslet penge og tilbragte tid med de unge palæstinensere. Vi fik købt nogle snacks i en kiosk, set deres meget famøse dans ”Dabka”, hvilket var utroligt underholdende.

Vi sluttede aftenen af sammen – en dejlig middag og hyggelige lege. Nu er vi efter opsamling bare os NNE’ere rigtig trætte og udmattede. Vi har fri leg og nu kan man selv vælge efter hvad der lyster.

Dagens blok var:

Første indtryk af Palæstina:

Der var stor enighed om, at det var miljøet og kontrasten der var gældende i dag.

Og

Hvad skal jeg huske at få oplevet:

 Igen var i enige – Vi skal NYDE at opleve noget så vildt, som det her

Så kære far og mor og alle i andre derude: selvom vi ikke er til at komme i kontakt med eller der ikke kommer så mange billeder på nettet, som vi kunne ønske, så har vi det fantastisk! 

Torsdag d. 6 marts

Kære læsere! :)

I dag har vi gennemgået rejsen, fra vi tager af sted og til vi kommer hjem. Vi har fået præsenteret hele ugens program ned til mindste detalje. Fra hvornår vi skal stå op hver dag, hvad vi skal de forskellige dage, hvornår vi har pauser, hvilke oplæg vi skal høre, hvilke udflugter vi skal på og så har vi da også øvet os på nogle engelske gloser vi kan bruge i lufthavnene.
I mens vi fik gennemgået programmet skulle vi også lave nogle små opgaver. Vi gik fra at høre på Solvej og Lone til at lave nogle opgaver, om noget af det vi skal se og høre om der nede.

 I dag er der lige præcis 7 dage til vi skal af sted og vi glæder helt vildt meget. Efter vi i dag har gennemgået programmet har folk sagt de glæder sig til:
- Maden
- Møde en anden kultur
- Opleve det vi har lært om
- Få en masse nye indtryk
- Se konflikten med egne øjne
De fleste glæder sig bare til vi er der!! 7 DAGE!!!! De skal bare gå hurtigt, så vi kan komme afsted :)

Kærlig hilsen Berthil og Marie :)

Vi har nu haft den anden sidste gang med Global, inden vores rejse. Denne time bestod af at gøre os klar til rejsen. Vi startede med at få en vejledning til når vi skal rejse. Alle var vildt spændte, og der var lidt småsnak rundt omkring. Det skal lige siges at der kun er 3 uger til vi skal af sted.

Solvej og Lone prøver at gøre os så klar som muligt til at komme af sted, så de introducerede os for et lille arabisk kursus så vi kan lære at sige de mest praktiske ting, på arabisk.

Så kom tiden til at vi endelig skulle ønske værelser. Der er to og tremandsværelser. Det var egentlig ikke svært, da vi har så tæt et fællesskab at der ikke er nogen man ikke vil bo sammen med. Men dagen var ikke kun leg og snak, der skulle også laves lidt seriøse ting. Vi skulle forberede nogle ting vi skal lave i Israel/Palæstina, som f.eks. oplæg om NNE og DK, og også gøre klar til indsamlingsprojektet d. 1 maj. Udover det var der også en pr gruppe der skulle sørge for at reklamere lidt, om vores tur og projekt, til nogle aviser osv.  Endelig blev værelserne offentliggjort og alle var meget tilfredse. Så nu er vi endnu mere klar til at komme af sted. Men man kunne godt mærke på alle pigerne at de blev lidt stresset mht. tøj, da der er nogle regler for pigers påklædning dernede.

Til slut da vi skulle skrive dagens blog var vores sætning som vi skulle fortsætte:

Du skal blive global hvis du…

-       vil lære en hel masse om en meget anderledes kultur og få et fantastisk fællesskab

-       hvis det vil gøre dig glad at være en del af et fællesskab der ønsker at hjælpe dem der er dårligere stillet end os selv

-       vil opleve verden på en måde hvor livet ikke altid er guld og grønne skove

-       hvis du vil udvide dine horisonter

-       hvis du vil prøve et anderledes fag

Så kom nye 10. klasser, Global er det fedeste fag på NNE!

Rejseklare hilsner Malene, Julie og resten af Global holdet

Kære læsere!

I dag præsenterede Solvej os for Steen, som ved en masse om konfliktløsning, og som bl.a. er advokat. Han var rejst langt, for at komme og besøge os, og lære os en masse om konfliktløsning, frygt og hvordan man indleder samtaler med fremmede med en anden kultur.

Steen startede med at præsentere sig selv, hvorefter han satte os i gang med første øvelse. Den gik ud på, at vi hver i sær skulle overveje følgende spørgsmål: "Hvad/hvem har du mødt, hvor du blev bange?". Derefter skulle vi to og to fortælle hinanden vores svar på spørgsmålet. Steen havde én regel vi skulle følge i denne øvelse: Vi skulle være fortrolige overfor vores makker.

Derefter fik vi endnu et spørgsmål at tænke over, og derefter besvare til vores makker. Det lød som følger: "Hvordan overvandt jeg, det at være bange?".
Dette spørgsmål var der mange svar på. Nogle kæmper mod frygten, nogle flygter fra den og en tredje undersøger sagen.

Efter denne øvelse, fandt vi ud af, hvor Steen ville hen med foregående øvelser. Han ville lære os, at selvom vi kan være bange for den fremmede kultur og fremmede folk i Palæstina, vil vi hverken flygte eller kæmpe, men vi er derimod kommet for at undersøge disse fremmede folk og deres kultur.
Han lærte os hvor vigtigt det er, at være åben, høflig, smilende og ærlig, når vi møder nye, fremmede folk.

Når vi kommer til Palæstina, er det vigtigt, at vi ved hvordan man for startet en samtale med en vildt fremmed. Til dette lærte han os et system kaldet "tolvfingerreglen". Dette system hjælper os til, ved hjælp af fingrene, at komme igennem en række relevante spørgmål, vi kan starte en samtale ud fra. Vi lærte at præsentere os selv, spørge ind til dem, lytte og gentage hvad vi får at vide, så vi virker interesserede.
Vi gennemgik tolvfingerreglen mange gange to og to. En af gangene, skulle finde på en hændelse i vores liv, og interviewe hinanden ud fra følgende punkter:

1: Hvor/hvornår skete det?
2: Hvad skete der?
3: Hvordan havde du det/har du det nu?
4: Hvad har/havde du brug for?

Vi gennemgik også tolvfingerreglen med spørgsmål på engelsk.

Derefter satte Steen os til at tænke på en person vi virkelig ikke brød os om. Så skulle vi finde på mindst én god ting ved personen. Af det lærte vi, at alle mennesker er noget værd.

Til sidst gennemgik Steen "konfliktens eskalering" eller "konfliktstigen". Han havde taget en stige med, hvor hvert trin repræsenterede et stadie i konfliktens eskalering. De forskellige stadier er:

1: Uoverenstemmelse
2: Personifisering
3: Problemfeltet udvides
4: Samtale opgives
5: Fjendebilleder
6: Åben fjendtlighed
7: Polarisering

Så skulle vi to og to fortælle en konflikt, vi har haft i vores liv, og fortælle hvor langt den nåede op på konfliktstigen.

Dagens spørgsmål til bloggen lød: "Hvad har du fået ud af i dag?"
Tre elever har svaret følgende:

"Jeg har fået nogle redskaber, som jeg kan have i baghovedet, når jeg skal kommunikere med folk dernede."

"Jeg har lært om måder at angribe angsten og frygten på."

"Af konflikttrappen har jeg lært, at konflikter har forskellige stadier"

Efter Steen har besøgt os i dag, føler vi os bedre klædt på til at rejse ned og møde nye mennesker og opleve konflikten med egne øjne.

Kærlig hilsen
Mathilde, Emilie og resten af globalholdet.

Hej Bloggen! Her kommer lige et lidt for sent indlæg, fra i tirsdags.
Tirsdag aften havde vi besøg af en Israeler der hed Jochi. Han bor i Danmark nu med sin danske kone, og 3 børn. 
Han lavede et oplæg om den måde han opfattede konflikten. Det var meget spændende og anderledes, fordi vi plejer at høre meget fra palæstinensernes side. Så vi var mange der fik et helt nyt syn på det hele.

Vi har spurgt 5 elever om hvad de synes om oplægget.

"Jeg synes det var rigtig godt fordi han formåede at vise mig hvordan israelere har det med alt den forfølgelse de har oplevet. de er konstant bange og det kan ses i mange af deres handlinger!" - Nicolaj

"Utroligt at en mand med så ekstreme holdninger der modsiger alt hvad vi har arbejdet med kan være så interessant. Han fik sat en hel masse ting i perspektiv, hvor vi endnu en gang kunne sidde tilbage med tanken "Nå, er det sådan det også kan være"- Adam

"Det var meget godt men det var nu også lidt mærkeligt fordi vi fik et helt nyt indblik synes egentlig vi har det det meget fra palæstinas synsvinkel men tror ikke de bliver enige hvis de alle tænke som ham" - Jeppe Pilgaard

"Jeg syntes at det var rigtig godt at få en israeler til at fortælle om hans synspunkt på konflikten, eftersom vi kun har læst om jøderne. Men fik et helt nyt syn på tingene, og før hvor man havde medlidenhed med palæstinenserne, så står man nu med en blandede følelse, fordi de er opvokset med frygt. Det var vildt spændende at høre om, og han var virkelig levende og god til at fortælle." - Maria

Marie var forhindret på grund af noget Jagt så hun udtaler:

"Jeg synes det er rigtig surt, når man så kommer hjem og høre og at det har ændret nogle synsvinkler og alle bare siger det er godt! Ville gerne have haft den oplevelse med." - Marie

Som i kan høre er der mange der er blevet meget forundrede over at høre om konflikten fra en anden side af.

Kærlig hilsen Sofie og Ane, og resten af Global holdet. :-)

Hej læsere!

I dag startede Solvej med at præsentere programmet for os, hvor at det hovedsaligt handlede om Bosættelser. Vi startede med at læse nogle forskellige artikler hver i sær, hvor der var 8 forskellige at vælge i mellem. Derefter skulle vi i nogle grupper fortælle, hvad vores artikel handlede om.

En af artiklerne handlede om nogle israelske soldater, som havde fortrudt alt det, de havde gjort mod palæstinenserne. Der var fx en soldat, som stadig var på israelernes side, men han følte med palæstinenserne. Siden 2005 har 700 soldater sagt undskyld til palæstinenserne på video.

En anden artikel handlede om en presseorganisation, som har udgivet en ordbog til fx journalister og turister, som hjælper med at finde nogle neutrale ord og udtryk, som man kan bruge omkring konflikten. Det kan nemt komme til at lyde som om at man er på en israelerne eller palæstinensernes side, hvis man bruger et "forkert" ord. Når man fx bruger ordet 'jøder', når man snakker om israelere, har det ofte en negativ undertone, når det bruges af palæstinensere. I stedet bør man kalde israelske statsborgere for israelere.

Der var også en artikel der handlede om, hvordan det palæstinensiske parti, Hamas, har slettet alt der tyder på at jøderne har retten til landet i de palæstinensiske skolebøger.

Derefter fik vi en opgave, hvor vi skulle svare på nogle forskellige spørgsmål omkring bosættelser, fx hvad en bosættelse er, hvordan de ser ud og hvor de ligger. Bosættelser er store boligprojekter, som israelerne ulovligt bygger på jord, som de konfiskerer fra palæstinenserne på Vestbredden, i Jerusalem og i Gaza. Rundt om bosættelserne er der 4-5 meter højt hegn og der er patruljer døgnet rundt.
Vi så også en dokumentar film om, hvordan israelerne smider palæstinenserne på gaden og tager deres huse, også selvom at palæstinenserne  har beviser på at jorden har tilhørt den i flere generationer.

Til sidst havde vi en kort opsummering af det vi har lært indtil videre i form af nogle små kort med forskellige begreber. I grupper skulle vi sammen forklare for hinanden, hvad begreberne betød.

Til sidst skulle vi alle sammen skrive et spørgsmål, som vi kunne tænke os at stille en israeler, da vi på tirsdag får besøg af Yochi Bahat, en israeler som er flyttet til Danmark. Her er nogle bud på spørgsmål, som vi gerne vil have svar på:
- "Synes du det er fair at jøderne må få deres gamle huse og land tilbage, når palæstinenserne ikke må?"
- "Hvis du ikke måtte sig,e at Gud har givet jer landet, hvordan kan i så retfærdiggøre, det i har gjort?"
- "Hvad er din drømmeløsning på konflikten?"
"Hvordan er dit personlige syn på palæstinensere?"

Kærlig hilsen Jeppe og Shannie

Hej læsere!

I dag startede vi timen med en lille hurtig gennemgang af kristendommen i Palæstina. I Palæstina er der andre måder at være kristne på, end vi er. 

F.eks. der er de ortodokse kristne som går ind for at kirken skal være som den var i gamle dage. En "old school" kirke hvor præsterne kun er mænd. De går rundt med røgelse for de tror på at røgen er ”Helligånden”. Deres kirker er også meget andreledes end dem vi har her i lille Danmark. Det er mørke rum med ikoner, altså billeder/malerier af alle de betydningsfulde mennesker og ting indenfor kristendommen.

En af de andre måder at være kristen på, er de katolske kristne. Det er dem der de mere almindelige. De har lidt mindre stramme regler f.eks. med tøj. Deres kirker minder mere om de protestantiske kirker vi har her i Danmark. De har kun et overhoved som er paven, hvor de ortodokse har flere som bliver kaldet patriarker.

Efter en velfortjent pause skulle vi lege en leg. Alle satte sig på stole i en rundkreds. Legen gik ud på at der hele tiden skulle stå 5 personer oppe. De måtte selv bestemme hvor lang tid, dog højst i 5 sek. Vi fandt aldrig ud af en smart måde at gøre det på, men det var sjovt. Meningen med legen var at vi skulle lære at koordinere og føle det rette tidspunkt for hvornår man følte man skulle rejse sig op.

Derefter stod den på læring om Israel. Vi fik igen et lille oplæg om Israel, og derefter skulle vi svare på nogle fakta spørgsmål om Israel. Så så vi en lille dokumentar om nogle israelere der fortalte om hvordan det var at være jøde i Israel. Det gjorde stort indtryk på os at vi så en side af Israel vi ikke rigtig har set før. Det var et land der egentlig fungerede godt og menneskerne man fulgte havde et normalt liv, hvor de studerede og arbejdede. Men alligevel ligger der en spænding i luften, mellem dem. Det er et hårdt land at leve i. Det der nok rørte os mest var at ca. halvdelen af unge i Israel er pårørende af terroraktioner, og det kan være venner, familie eller bekendte.

Vi så også en slags ”reklame” for Israel. I filmen kom de med alle de gode facts om landet som at de f.eks. lå på top 3 i næsten alt, så som medicinstuderende, kvindelige ingeniører osv. De undlod bare at vise den dårlige side af Israel. Men hvis konflikten ikke havde været der, ville filmen have passet godt til hvordan landet ser ud.

Da vi til sidst skulle lave en sætning om timens indhold, fik vi ikke nogen sætning at gå ud fra, så vi måtte selv bestemme hvad vi skrev. Nogle af sætninger lyder:

-          Det er vildt at der findes så mange slags kristne

-          I dag er jeg blevet rigtig overrasket over at ca. halvdelen af unge i Israel er pårørende af terroraktioner

-          I dag har jeg set en side af Israel som vi ikke har set før

-          Jeg glæder mig til at komme til Palæstina og se konflikten med mine egne øjne

Men det vildeste der gik op for os i dag, var at der nu kun er 9 uger til vi skal af sted, og vi glæder os så meget!!!

Kærlig hilsen
De Globale

Julie og Signe