torsdag den 19. december 2013

Hamas, PLO, Gaza og børne-tv

Hej læsere :-)

Da de fleste af os havde sat os godt til rette i klassen og var klar på undervisning kom Solvej og smed os alle ud. Efter et par minutter kom hun ud og bad os om, at overveje hvordan vi selv var og tænke over det, når vi gik ind i klassen.
Ved de fem borde lå der fem sedler, hvorpå der stod; de kloge, de sjove, de flittige, de kreative og de stille. Så skulle vi sætte os der, hvor vi selv synes vi hørte til eller gerne ville høre til. Det var så dagens grupper.

Vi fik dagens program og derefter udleverede Solvej nogle artikler, der omhandlede Hamas og PLO (Fatah). Disse er de to politiske partier i Palæstina.
Vi skulle læse dem i vores grupper og besvare opgaver til.
Dertil var der et klip med et børne-program fra Palæstina, lavet af Hamas' tv-station. Det var meget overvældende for os at se, da de siger direkte til børnene, at jøderne skal udryddes.

Efter formiddagspausen gik vi ind i Salen og legede. Det gik ud på, at vi i grupperne skulle finde på en maskine, som vi så skulle konstruere med vores egne kroppe. Så skulle vi vise de andre det og de skulle gætte, hvad vi havde tænkt.
Derefter gik vi ned i Stærekassen igen, hvor Solvej lavede et oplæg omkring det vi havde læst om den første time. Det gennemgik en hel masse og vi fik mere viden koblet på.
Pludselig blev vi klar over, hvor mange navne, årstal og begreber vi ved noget om. Vi har fået så meget viden på så kort tid.

Vi skulle så finde en makker fra en af de andre grupper, helst en vi ikke havde snakket så meget med, og så diskutere to af de spørgsmål der stod på tavlen.
"Kan vold forsvares?"
"Var Hvidestengruppen en terrorgruppe eller frihedskæmpere?"
Så skulle vi finde en ny makker
"Hvis du boede i Gaza, ville du så bruge vold?"
"Kan alle Hamas' gode gerninger kompensere for deres terror?"

Solvej præsenterede efter det et meget interessant emne. Nørre Nissum Efterskole og andre efterskoler med internationale linjer, som minder om global, har arrangeret i samarbejde med Silkeborg Højskole en weekend, hvor kan få åbnet vores øjne for andre konflikter rundt om i verden.
Det foregår d.9-10 maj 2014, hvor der vil ske en masse sjov og spas i sammenhæng med debatter og anden spændende undervisning. Dette er obligatorisk for os globale.

Så var var tiden ved at rinde ud, og derfor skulle vi skrive dagens blog.
Starten af sætningen var:"Idag er jeg kommet til at tænke på..." eller "Nu overvejer jeg..."

"Idag er jeg kommet til at tænke på, hvor meget de manipulerer børnene i Palæstina til at have samme holdninger som Hamas"
"Nu overvejer jeg om Hamas og Fatah nogensinde vil kunne enes og hvad de i så fald vil skulle opgive af deres værdigrundlag."
"Idag er jeg kommet til at tænke på, hvor frygteligt det er, at bo i Gaza under den israelske besættelse"

Her er et link til det børne-program vi har refereret til tidligere. Det er bare et af de programmer der kører i palæstinensisk tv.
www.youtube.com/watch?v=gi-c6lbFGC4

Kærlig hilsen Kenni og Lise :-) ( Og resten af holdet)

torsdag den 12. december 2013

Heej læsere!

Vi har igen i dag kun haft to timers global undervisning, da vi har haft DOSO. Hvor vi alligevel nåede en del, og fik en masse information om Islam da vi har haft besøg af  tre muslimer fra København.
Men da der var lidt længere til Jylland end de lige havde regnet med, var de forsinket, og vi startede timen ud med at planlægge idéer til indsamling, i vores indsamlings-grupper. Da de endelig kom holdte de et super godt foredrag, om alt inden for Islam og om det at være muslim. Ingen af de 3 muslimer var af dansk slægt, og to af dem var født kristne, altså de har konverteret (skiftet) deres tro til Islam.
Først startede de med at holde et kort foredrag om Islam, for at vi fik indblik i at det at være muslim ikke er det samme som troen Islam. Så vi har i dag lært at Islam er en måde at leve på (regelsættet) hvor muslimerne bare er mennesket som følger reglerne og også laver fejl. De syntes ikke man skal se ned på Islam, fordi der er nogle få, som laver fejl, da de mener at alle mennesker begår fejl. De ser heller ikke ned på kristne, fordi nogle få, laver en fejl.

Derefter stillede vi dem en masse spørgsmål, hvor I her under kan se hvad de har svaret:

Kan i være homosekuelle?

Man kan sagtens være muslim og homoseksuel, bare at det bliver holdt privat, og ikke bliver vist offentligt. Hvis det bliver set offentlig, kan de blive forfulgt. 
Da Koranen er i mod, at man er homoseksuel, er der rigtig mange muslimer, der også er i mod det.
For gud siger at det ikke er naturligt.

     Hvorfor går kvinder klædt i tørklæde?

-         Kvinder skal helst dække sit hår og former, man skal ikke tiltrække eller lokke mænd. Og mænd med store muskler skal gemmes væk - man skal være neutrale.

     Hvad syntes i om Palæstina konflikten?

    De ville helst ikke udtale sig om det, da de ikke var uddannet på det punkt. Men de havde ikke noget imod jøderne, men de syntes ikke at man bare kan tage andres land, og behandle menneskerne sådan. Og de tror ikke at viljen for fred i Palæstina/Israel er særlig stor.

Det var et lille udpluk af alle de spørgsmål som blev stillet!
Det var alt for i dag

Kærlig hilsen Jeppe og Louise :-)




torsdag den 5. december 2013

Hej læsere!
I dag startede vi ud med at lege en leg, som gik ud på at rose og finde positive ting ved hinanden. Det gav et smil på læben og en god start på dagen.
Derefter fik vi 45 min. med vores indsamlingsgruppe for at arbejde videre med vores indsamlingsprojekter.
Nogle af grupperne kom frem til, at de ville sælge juletræer og julegodter til forældredagen den 7. december.
Derudover vil vi også i fællesskab stå for en bod med flere forskellige Palæstinensiske småting.
Da vi mødtes efter de 45 minutter, lavede vi nogle faktuelle opgaver om Vestbredden og Gaza, hvilket gjorde, at vi fik styr på mange generelle ting om de palæstinensiske områder. De handlede f.eks. om religion, sprog og politiske partier.

Efter formiddagspausen gik vi i gang med at læse om muren, som er bygget af den israelske regering for at adskille Vestbredden fra Israel. Vi læste forskellige artikler, som indeholdt synsvinkler og argumenter fra både Israelsk og Palæstinensisk side.Vi fandt ud af, hvor meget det egentlig påvirker Palæstinenserne, og hvordan den adskiller dem fra f.eks. deres marker, skoler, hospitaler og arbejdspladser.
Vi så f.eks.også en lille film, som gav os et indblik i, hvor besværligt det er for en rigtig stor del af palæstinenserne at komme på arbejde. De skulle nemlig vente det halve af natten for at komme igennem et checkpoint.

Vi sluttede af med at høre sangen "Look into my eyes" med Outlandish.  Sangen er inspireret af et digt skrevet af en muslimsk pige, der selv oplever konflikten helt tæt på.
http://www.youtube.com/watch?v=DkwxMYiyd_M

I dag skulle vi afslutte sætningen: "Muren betyder..."
Tre af sætningerne lød sådan:
"Muren betyder sikkerhed for Israelerne og fængsel for Palæstinenserne."
"Muren betyder, at hverdagen i Palæstina er blevet meget hårdere. Det er pludselig blevet svært at gøre flere basale ting som at handle ind."
"Muren betyder, at der er rigtig mange Palæstinensere, der bliver afskåret fra familie, venner, skole, arbejde og frihed."

Globale hilsner
Ida Hove og Sofie Møller

torsdag den 28. november 2013

Hej læsere!

Vi har i dag kun haft to timers Global undervisning, fordi vi havde DOSO. Lidt ærgerligt, når vi hver uge glæder os vildt meget til Global. Det er noget af det hyggeligste eveerrrrr.
Men alligevel i de to timer vi havde skulle vi lave en gruppe evaluering og en individuel evaluering, omkring undervisningen. Vi var delt op i grupper på fire, hvor vi to og to skulle interview og bagefter snakke om det i gruppen. Så skulle vi lave den individuelle evaluering, hvor vi sad for os selv.
Derefter skulle vi være kreative og komme med en masse ideer til indsamling. Alle ideerne blev skrevet ned på gule labber, og klistret op på tavlen. Der skulle vi så vær i sær vælge mellem en af de mange ideer. Jeg Marie valgt f.eks. støtte sang, og jeg Maria valgte at sælge æbleskiver når de gamle elever kommer. Det var bare to ud af de mange 10.000 ideer der var.
Vi blev delt op i fem grupper. I de grupper skal vi samle penge ind til projektet, vi har indtil vinterferien og den gruppe som har samlet flest vinder.
 Det bliver selvfølgelig vores grupper... ;)

ps. Den 13 december er der kun 3 måneder til turen, da da daaaaa... Vi glæ'r os, carzy meget!!!!!!!

Knus Marie og Maria

tirsdag den 12. november 2013

Hej læsere!
I lørdags var vi ude og slæbe juletræer. Det var hårdt og koldt, men også rigtig hyggeligt :) Denne gang har vi lavet en video, så I kan få fornemmelsen af, hvordan vi blandt andet samler penge ind, til Palæstinenserne og til de oliventræer vi skal plante.



fredag den 8. november 2013


Hej læsere.
Torsdag fik vi endelig besøg af de ventede palæstinenser. Det er Micheal og Marah som begge er 16 år. Vi startede med et oplæg fra deres side, så vi kunne høre alt det vi har lært fra ægte palæstinenser. Der blev stillet spørgsmål fra os elever, da vi alle var meget nysgerrige på at høre, hvordan det er at leve midt krigen.
Vi blev delt op i to grupper, den ene var en ren drengegruppe, hvor Micheal var med, imens Marah gik med pigerne. Her fik vi så mulighed for at sammenligne vores liv med deres. Nogle ting blev vi meget forundret over, imens andre ting var meget ens med vores hverdag her i Danmark. 

Det største indtryk var at Micheal fortalte at han hver dag efter skole sad og lavede lektier i omkring 6 timer. Det var vi alle meget chokeret over, at han kunne bruge så lang tid på dem, i forhold til, at vi ikke bruger specielt lang tid på det. Men selvfølgelig var der en lille forklaring med. Det med at få gode karakterer, var meget om stolthed, så hvis ens barn ikke fik gode karakterer, kunne man godt gå hen og blive set dårlige forældre. Så det er klart at der er mere pres på.
Udover og bruge tid med palæstinenserne, fik vi snakket om selve plantningen af oliventræerne, som vi skal ned og gøre til foråret. Vi fik os forberedt på at skulle slæbe juletræer på lørdag, så vi kan få samlet nogle penge ind til alle de oliventræer som vi skal ned og sætte.

Vi startede i dag med at lave en test, som viste hvilken slags rolle vi vil have i en gruppe. Der går nemlig ikke lang tid inden, vi skal i gang med at samle penge ind i grupper, så vi skulle jo gerne have nogle forskellige typer på holdene, så vi får samlet en masse penge ind.
Til sidst i dag skulle vi afslutte med sætning. I dag blev der sagt meget omkring forskelligheder og ligheder i mellem palæstinenser og danskere. Og selvfølgelig kom den med lektierne også.
De to unge palæstinenser skrev også hver en sætning som lyder sådan:
This visit has made me think about my dreams more because i thought that nobody will understand my point of view and nobody will support me but here I found the opposite, thank you.
Now I know more about Danish teenagers.
Vi glæder os til en lærerig uge sammen med de to flinke palæstinenser, som helt sikkert kan lærer os en masse nyt.


 Venlig hilsen Global Teenager/
Jeppe P og Line

torsdag den 31. oktober 2013

Hej læsere!

Idag har vi ikke været særlig mange til undervisningen, da der var mange til Vestjysk mesterskab i fodbold.

Vi har idag læst 2 artikler om Bassam Aramin, og Rami Elhanan. De har begge mistet deres døtre, begge døtre var under 13 år da de døde. Bassam er palæstinenser og Rami er Israeler. De kæmper begge to for fred, selvom de har rigtig god grund til at hade hinanden.

Vi har set en dokumentar om de to mænd, hvor de mødes efter 4 års kamp for fred. I udsendelsen er de op til flere gange inde ved et radioselskab for at diskutere, og forklare om deres holdning til konflikten. I dokumentaren for vi indblik i hvordan forholdene er mellem Israelerne og Palæstinenserne. De var også ude og snakke med nogle tidligere Palæstinensiske terrorister. En af terroristerne har været en af mest eftersøgte terrorister, og han kunne relatere til Rami og Bassams historie, da han mistede sin mor da han var lille.

Noget det der gjorde mest indtryk var at se deres måde at reagere på. De brugte princippet "øje for øje, tand for tand", men Rami og Bassam havde tilgivet deres døtres mordere. Hvilket vi synes var meget flot gjort af dem, pga. hvis der en der har myrdet en af dine nærmeste kræver det meget at give slip på tanken om hævn, især i Israel og Palæstina områderne hvor det næsten er normalt at hade hinanden.

Efter pausen forberedte vi os til at besøget fra Micheal og Marah, som vi glæder os rigtig meget til. Så vi har fået tildelt opgaver, så vores besøgende for det bedst muligt her på Nørre Nissum Efterskole.

På billedet ses: Bassam til venstre og Rami til højre.


Her er links til de to artikler vi har læst idag, hvis i er interesserede:

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2102509/politikens-frihedspris-gaar-til-to-modige-faedre/Politikens Frihedspris går til to modige fædre

http://politiken.dk/navne/ECE2112859/politikens-frihedspris-gaar-til-en-tomandshaer-i-fredens-tjeneste/


Globale hilsner:
Johan Zakarias og Frederik Najbjerg :-)

   

tirsdag den 29. oktober 2013

Besøg fra Palæstina - en hilsen fra vores gæster


My Name is Micheal Issa Rishmawi. I am sixteen years old and I live in Palestine I am in the eleventh grade in Shepherds high school in Beit Sahour. My Hobbies are Dabka dance, basketball, and to take picture.I can speak three languages: Arabic my native language, English, and Greek. I have one brother and one sister. On the weekends I go with my family to a restaurant, and sometimes we have barbeque party with my uncles, beside I go with my friends to play balling. My father is an Electrical Engineer, and my mom does not work. My favourite subjects are biology, physic, math, and Chemistry. In the future I want to be a Civil Engineer because I like this job.

 
My name is Marah Qumseya , I am an ambitious Palestinian girl. I live in Beit Sahour , a small village near Bethlehem. I live there with my lovely family in a home full of love and peace. My father works as a technician and my mother is a housewife. My parents did not get the chance to study in the university so they give education a high priority. So, my eldest sister is now a senior at Bethlehem university, she is studying English literature and psychology. I have two brothers also; one of them is at his last year at school and is looking forward to go to college. And the other is the youngest of all he is fourteen years old and the smartest one among us. My family is my home they are the true foundation that I build upon everything in my life. It is from them that I learned to be polite, patient and determined.
I am in eleventh grade at school, in the literary stream. I hate math that is the main reason I transformed from the scientific stream.  On the other hand, I like history and geography very much they are a true pleasure for me, even if it means spending long time studying them. However, my favorite subject is English. It is my passion since forever. I find it easier to express myself in English and speak my true mind.
In my free time I like to do many activities. I am a member in the local Christians youth committee.We meet every Thursday afternoon in a place near the church, we gather to pray, have fun and discuss the issues of the young generation. I am very sociable girl I make friends almost every day and I like meeting new people and discovering all about new cultures that is mainly why I adore traveling.
I am very responsible and especially when it comes to my dreams; I take extra responsibility to make sure that I carry them on. I am determined to graduate from school with a really high grade so I could get a scholarship to study Human right abroad. My ambition goes beyond that, I want to specialize in Women rights as I strongly believe that women are highly oppressed in the world where men think that they have the right to rule, and especially in Palestine.

torsdag den 24. oktober 2013

Hej læsere!

I dag har vi samlet op på en masse historie, som vi har arbejdet med tidligere. Vi er nemlig ved at forberede os til, at vi får besøg fra Palæstina den 6.-11. november. 

Vi læste en tekst færdig, og vi fik så til opgave at skrive et diskussionsspørgsmål. Derefter blev vi delt op i grupper, hvor vi diskuterede diverse spørgsmål.

Senere blev vi, i grupperne, sat til at forklare konflikten på et minut, som vi senere fremlagde. Det var en spændende udfordring, som fik os til at fremhæve kun det aller vigtigste i den meget indviklede konflikt.

Efter pausen gik vi alle i salen, hvor vi blandt andet legede en "hilse-leg". Den gik ud på, at alle fik et kort, hvorpå der stod, hvodan man skulle hilse på de andre. Nogle gav high fives, nogle krammede og andre gned næserne mod hinanden. Alle måder at hilse på i lande med forskellige kulturer.
Af det lærte vi, at de to unge fra Palæstina ikke ved noget om dansk kultur, og derfor ikke har nogen ide om, hvordan de skal agere, når de kommer her.

Solvej havde medbragt nogle billeder som vi fik tildelt i grupper. Hvert billede viste en begivenhed i konflikten. Vi fik så til opgave, at stille op i kronologisk rækkefølge med vores billeder, hvorefter vi fortalte hvilken begivenhed vores billede viste.
Til sidst sluttede vi som vi plejer, nemlig ved at færdiggøre dagens sætning. I dag var det enten: "Jeg tror, konflikten handler om..." eller "Det overrasker mig at..."

Tre af sætningerne i dag lød sådan:
"Det har overrasket mig, at de personer der har været indblandet, og prøver at skabe fred, bliver skudt eller dræbt på anden vis, og så går det hele i stå!"
"Jeg tror, konflikten handler om, at palæstinenserne gerne bare vil have et sted at bo, mens israelerne er gået hen og blevet alt for grådige."
"Det har overrasket mig, at man vil ofre sit liv i stedet for at gå på kompromis."

Kærlige kram
Mathilde og Kristian 

torsdag den 10. oktober 2013

Så er det igen torsdag, og det betyder Global Teenager.

Vores undervisning i dag er præget af, at vi mangler næsten halvdelen af vore venner, da de spiller fodbold cup. Derfor skal i da alligevel have et lille indlæg fra os.
Dagens tema var palæstinensiske flygtninge. Vi fik til opgave at besvare spørgsmål udfra tekster og hjemmesider. 
Vi fandt disse fakts under vores søgen på svar:

Har du lysten til mere information, kan du besøge hjemmesiderne: 

Udover at finde informationer på hjemmesider så vi til sidst en dokumentar fra Horisont om en palæstinensisk flygtningefamilie. Familien flygtede 5 personer, nu er de ca. 50 fordelt på 3 generationer. Deres eneste håb er, at de en dag vil komme tilbage til deres gamle hus i Jaffa. Derfor gemmer de deres gamle nøgle og skøderne på huset. Journalisten tager derfor afsted for at finde deres gamle hus. Hun finder stedet, men huset er der ikke mere. Hun tager dog en pose sand med fra stedet og giver det til familien. Familien reagerer begejstret på sandet, de kysser det, spiser det og tilbeder det.
Dette viste os, hvor meget det egentligt betyder for flygtningene at komme tilbage til der. hvor de flygtede fra. 

Venlige Global Teenager hilsner 
Ane Gøtzsche og Nicolaj Vestergaard 

torsdag den 3. oktober 2013


Kære trofaste læsere :-)

Nu er det ved at være et godt stykke tid siden, at vi sidst har skrevet på bloggen. Det skyldes bl.a. vores tur til Berlin. Her var Global Teenager på Det jødiske museum, hvor vi fik et tydeligere billede på jødernes kultur og deres baggrund. Det var en interessant og spændende begivenhed, som helt sikkert kan anbefales. 

Nok om turen til Berlin og videre til "the real life of Global Teenager". Dagens timer har primært været præget af krig. Vi har endnu en gang fået fyldt vores hoveder med informationer, som lige umildbart virker ret uoverskuelige. Set bort fra alt rodet har vi dog fået svaret på den række spørgsmål som tilhørte dagens emne. 

Vi har fundet ud af, at der har været mange vigtige informationer, som har haft betydning for den måde konflikten har formet sig til i dag. Vi gennemgik en tidslinje fra 1948 til dags dato, hvori vi skulle finde de begivenheder vi selv fandt vigtigst. Det var en periode som var meget påvirket af krig og konflikt. 


Da anden del af undervisningen startede, blev vi alle samlet inde i hallen, nu startede samarbejdsøvelsen. Vi skulle sammen med den gruppe, vi var kommet i, få et bestemt mønster med en tennisbold til at køre i en rundkreds uden at snakke sammen. Det var en besværlig, men også sjov øvelse, da vi lærte at arbejde sammen og på bedst mulig vis få skabt et system med tennisbolden. Systemet blev skabt på baggrund af vores samarbejde. Vi brugte de kommunikationsmuligheder vi havde og på den måde fandt vi sammen frem til en løsning. Det sjove ved øvelsen er, at man faktisk kan sætte den i sammenhæng med selve konflikten, da det jo er det palæstinenserne og israelerne mangler. De mangler evnen til at samarbejde og finde en løsning, som har en fordel for begge parter.
Dagen sluttede endnu engang af med en sætning som skulle færdiggøres. Dagens sætning var; "Det vigtigste jeg har lært i dag er.."
Globale hilsner
Malene Fjordside Og Teresa Sloth

torsdag den 12. september 2013

d.12/9 2013

Hej så er vi klar med dagens blog, som i dag er en lille video.

fredag den 30. august 2013

Så skriver vi igen efter, at vi i dag har haft Global Teenager. Dagens timer har budt på en sjov leg, samarbejdsøvelser og ikke mindst en masse læring om bl.a. jødedommen.

Vi har fundet ud af, at nogle mennesker er født jøde, hvilket kaldes kulturel jøde, mens andre selv vælger at konvertere til den jødiske religion (religiøse jøder). Solvej holdte et længere oplæg for os omkring jøder, hvor vi i den grad fik et indblik i, hvor stor forskel der er på jøder - både i forhold til hvad de laver i hverdagen, påklædning, spisevaner og generelt livsstil.
Vi blev alle meget overraskede over de ultraortodokse jøder, da deres kultur står i meget stor kontrast til vores. Dette skyldes måske først og fremmest 613 regler, som de følger. Dette ligger også til grund for, at de nærmest lever som i 1700-tallet.

Vi så en dokumentar om et israelsk ægtepar og deres fire voksne børn. To af børnene har valgt at konvertere til den ultraortodokse jødedom, hvor alle regler følges. Dette har skabt splid i familien, da forældrene og de to søskende, specielt i starten, havde svært ved at forholde sig til deres valg.
De forsøger stadig at mødes, men religionen har skabt nogle kontraster, der f.eks. forhindrer familien i at spise sammen, som de førhen har gjort, da der er mange regler for, hvad man må spise, og hvordan maden skal tilberedes.

Som afslutning på timerne fik vi til opgave at fuldende sætningen: ”Det der har gjort størst indtryk på mig er…”
- ”… at man er villig til at afskærme sig selv fra verden pga. sin tro.
- ”… at forskelligt syn på religion kan splitte familier på flere måder.
- ”… at broderen fra dokumentaren ikke længere må give sin søster et kram.
- ”… at nogle Jøder følger hele 613 regler.
- ”… at ultraortodokse jøder lever i fattigdom, da de prioriterer at fordybe sig i Bibelen frem for at uddanne sig og få et job.



Venlig hilsen Global Teenager/
Sidsel Vingborg og Katrine Hummelshøj

torsdag den 22. august 2013

Starten på nyt hold, ny undervisning og nyt år

Signe og Teresa
Grædemuren i Jerusalem, som vi også skal se på vores tur

Først fremmest har timerne været fulde af information og ny viden. Vi har fundet ud af, at konflikten mellem Palæstina og Israel er mere kompliceret end forvændet. 
Man skal holde tungen lige i munden, ikke kun fordi Lone og Solvejs forklaringer og fortællinger er indviklede, men også fordi hvis man mister fokus, er det en hel konflikt at komme tilbage.

For at få et indblik i hvad vi går og laver, kan du besøge TV Midtvest lige her for at se en video der netop omhandler Global Teenager. Videoen er dog fra sidste års hold, men det skulle helst ikke holde dig fra at se den.

Allerede efter de få gange vi har haft Global Teenager, kan vi mærke, at det bliver godt at komme afsted og se konflikten med egne øjne.

Globale Teenage hilsner
Kerstin Aeppli, Adam McMillan, Karoline Svanholm og selvfølgelig resten af holdet.
(vi har det godt mor og far)

onsdag den 21. august 2013



Nyt globalhold er skudt i gang - velkommen til bloggen!

Torsdag den 15. august