torsdag den 19. december 2013

Hamas, PLO, Gaza og børne-tv

Hej læsere :-)

Da de fleste af os havde sat os godt til rette i klassen og var klar på undervisning kom Solvej og smed os alle ud. Efter et par minutter kom hun ud og bad os om, at overveje hvordan vi selv var og tænke over det, når vi gik ind i klassen.
Ved de fem borde lå der fem sedler, hvorpå der stod; de kloge, de sjove, de flittige, de kreative og de stille. Så skulle vi sætte os der, hvor vi selv synes vi hørte til eller gerne ville høre til. Det var så dagens grupper.

Vi fik dagens program og derefter udleverede Solvej nogle artikler, der omhandlede Hamas og PLO (Fatah). Disse er de to politiske partier i Palæstina.
Vi skulle læse dem i vores grupper og besvare opgaver til.
Dertil var der et klip med et børne-program fra Palæstina, lavet af Hamas' tv-station. Det var meget overvældende for os at se, da de siger direkte til børnene, at jøderne skal udryddes.

Efter formiddagspausen gik vi ind i Salen og legede. Det gik ud på, at vi i grupperne skulle finde på en maskine, som vi så skulle konstruere med vores egne kroppe. Så skulle vi vise de andre det og de skulle gætte, hvad vi havde tænkt.
Derefter gik vi ned i Stærekassen igen, hvor Solvej lavede et oplæg omkring det vi havde læst om den første time. Det gennemgik en hel masse og vi fik mere viden koblet på.
Pludselig blev vi klar over, hvor mange navne, årstal og begreber vi ved noget om. Vi har fået så meget viden på så kort tid.

Vi skulle så finde en makker fra en af de andre grupper, helst en vi ikke havde snakket så meget med, og så diskutere to af de spørgsmål der stod på tavlen.
"Kan vold forsvares?"
"Var Hvidestengruppen en terrorgruppe eller frihedskæmpere?"
Så skulle vi finde en ny makker
"Hvis du boede i Gaza, ville du så bruge vold?"
"Kan alle Hamas' gode gerninger kompensere for deres terror?"

Solvej præsenterede efter det et meget interessant emne. Nørre Nissum Efterskole og andre efterskoler med internationale linjer, som minder om global, har arrangeret i samarbejde med Silkeborg Højskole en weekend, hvor kan få åbnet vores øjne for andre konflikter rundt om i verden.
Det foregår d.9-10 maj 2014, hvor der vil ske en masse sjov og spas i sammenhæng med debatter og anden spændende undervisning. Dette er obligatorisk for os globale.

Så var var tiden ved at rinde ud, og derfor skulle vi skrive dagens blog.
Starten af sætningen var:"Idag er jeg kommet til at tænke på..." eller "Nu overvejer jeg..."

"Idag er jeg kommet til at tænke på, hvor meget de manipulerer børnene i Palæstina til at have samme holdninger som Hamas"
"Nu overvejer jeg om Hamas og Fatah nogensinde vil kunne enes og hvad de i så fald vil skulle opgive af deres værdigrundlag."
"Idag er jeg kommet til at tænke på, hvor frygteligt det er, at bo i Gaza under den israelske besættelse"

Her er et link til det børne-program vi har refereret til tidligere. Det er bare et af de programmer der kører i palæstinensisk tv.
www.youtube.com/watch?v=gi-c6lbFGC4

Kærlig hilsen Kenni og Lise :-) ( Og resten af holdet)

torsdag den 12. december 2013

Heej læsere!

Vi har igen i dag kun haft to timers global undervisning, da vi har haft DOSO. Hvor vi alligevel nåede en del, og fik en masse information om Islam da vi har haft besøg af  tre muslimer fra København.
Men da der var lidt længere til Jylland end de lige havde regnet med, var de forsinket, og vi startede timen ud med at planlægge idéer til indsamling, i vores indsamlings-grupper. Da de endelig kom holdte de et super godt foredrag, om alt inden for Islam og om det at være muslim. Ingen af de 3 muslimer var af dansk slægt, og to af dem var født kristne, altså de har konverteret (skiftet) deres tro til Islam.
Først startede de med at holde et kort foredrag om Islam, for at vi fik indblik i at det at være muslim ikke er det samme som troen Islam. Så vi har i dag lært at Islam er en måde at leve på (regelsættet) hvor muslimerne bare er mennesket som følger reglerne og også laver fejl. De syntes ikke man skal se ned på Islam, fordi der er nogle få, som laver fejl, da de mener at alle mennesker begår fejl. De ser heller ikke ned på kristne, fordi nogle få, laver en fejl.

Derefter stillede vi dem en masse spørgsmål, hvor I her under kan se hvad de har svaret:

Kan i være homosekuelle?

Man kan sagtens være muslim og homoseksuel, bare at det bliver holdt privat, og ikke bliver vist offentligt. Hvis det bliver set offentlig, kan de blive forfulgt. 
Da Koranen er i mod, at man er homoseksuel, er der rigtig mange muslimer, der også er i mod det.
For gud siger at det ikke er naturligt.

     Hvorfor går kvinder klædt i tørklæde?

-         Kvinder skal helst dække sit hår og former, man skal ikke tiltrække eller lokke mænd. Og mænd med store muskler skal gemmes væk - man skal være neutrale.

     Hvad syntes i om Palæstina konflikten?

    De ville helst ikke udtale sig om det, da de ikke var uddannet på det punkt. Men de havde ikke noget imod jøderne, men de syntes ikke at man bare kan tage andres land, og behandle menneskerne sådan. Og de tror ikke at viljen for fred i Palæstina/Israel er særlig stor.

Det var et lille udpluk af alle de spørgsmål som blev stillet!
Det var alt for i dag

Kærlig hilsen Jeppe og Louise :-)




torsdag den 5. december 2013

Hej læsere!
I dag startede vi ud med at lege en leg, som gik ud på at rose og finde positive ting ved hinanden. Det gav et smil på læben og en god start på dagen.
Derefter fik vi 45 min. med vores indsamlingsgruppe for at arbejde videre med vores indsamlingsprojekter.
Nogle af grupperne kom frem til, at de ville sælge juletræer og julegodter til forældredagen den 7. december.
Derudover vil vi også i fællesskab stå for en bod med flere forskellige Palæstinensiske småting.
Da vi mødtes efter de 45 minutter, lavede vi nogle faktuelle opgaver om Vestbredden og Gaza, hvilket gjorde, at vi fik styr på mange generelle ting om de palæstinensiske områder. De handlede f.eks. om religion, sprog og politiske partier.

Efter formiddagspausen gik vi i gang med at læse om muren, som er bygget af den israelske regering for at adskille Vestbredden fra Israel. Vi læste forskellige artikler, som indeholdt synsvinkler og argumenter fra både Israelsk og Palæstinensisk side.Vi fandt ud af, hvor meget det egentlig påvirker Palæstinenserne, og hvordan den adskiller dem fra f.eks. deres marker, skoler, hospitaler og arbejdspladser.
Vi så f.eks.også en lille film, som gav os et indblik i, hvor besværligt det er for en rigtig stor del af palæstinenserne at komme på arbejde. De skulle nemlig vente det halve af natten for at komme igennem et checkpoint.

Vi sluttede af med at høre sangen "Look into my eyes" med Outlandish.  Sangen er inspireret af et digt skrevet af en muslimsk pige, der selv oplever konflikten helt tæt på.
http://www.youtube.com/watch?v=DkwxMYiyd_M

I dag skulle vi afslutte sætningen: "Muren betyder..."
Tre af sætningerne lød sådan:
"Muren betyder sikkerhed for Israelerne og fængsel for Palæstinenserne."
"Muren betyder, at hverdagen i Palæstina er blevet meget hårdere. Det er pludselig blevet svært at gøre flere basale ting som at handle ind."
"Muren betyder, at der er rigtig mange Palæstinensere, der bliver afskåret fra familie, venner, skole, arbejde og frihed."

Globale hilsner
Ida Hove og Sofie Møller