fredag den 21. marts 2014

Hjemme igen - nu med net! Her kommer de sidste dages blog - tjek også billederne på skolens hjemmeside!


Dag 6 og 7: Gennem checkpoint og på tur i Jerusalem
De sidste to dage har vi tilbragt i Jerusalem. Vi tog begge morgener tidligt afsted, fordi vi skulle gennem de israelske checkpoints. For os danske ”turister” er det nemt og enkelt at passere disse checkpoints, men for de almene palæstinensere kan det ofte vare over en time før man bliver tilladt passage, selvom man har de rigtige papirer.
Første dag tilbragte vi med den tidligere soldat, i den israelske hær, Micha. Han er israelsk statsborger, men arbejder for at gøre opmærksom på de uretfærdige forhold i konflikten. Vi var på tur rundt og se, hvordan bosættelser spreder sig såvel indenfor som udenfor byen.  Efter et lille break med falafelsandwich og fodboldkamp mod lokale israelske drenge, fortsatte vi med en times breafing vedrørende Folkekirkens Nødhjælpsarbejde, dog med størst fokus i palæstina.
Da vi vendte tilbage til Beit Sahur blev der holdt en lille kulturaften, hvor palæstinenserene viste Dabka, og vi fremførte en fællesserie fra gymnastikopvisningen samt viste en video der omhandlede skolen og slutte det hele af med skønsang og tonerne fra ”Gi os lyset tilbage”. Kulturaftenen blev sluttet af med en dejlig middag på den lokale resturant, hvor der selvfølgelig var Dabka og danserne bød op til fest og dans for resten af gæsterne.

Dagen i dag startede med tidlig morgenmad og afgang til checkpointet.

Og hvad så nu…

20/03-2014

Så sidder vi her igen, det er den sidste aften i Palæstina. Vi har igennem ugen oplevet en masse forskellige ting, der hver især har gjort stort indtryk på os, og som har ændret vores synspunkt på konflikten, og som helt sikkert har fået os til at forstå den bedre. Når vi kigger tilbage på ugen, sidder vi med mange forskellige tanker, der kan beskrives med ord som f.eks:

”Inspirendende”
”Øjenåbende”
”Oplevelsesrigt”
”Forvirende”
”Forbløffende”
”Lærerigt”
Når vi kommer hjem, ser vi frem til at komme ud og fortælle om, hvad vi har oplevet og arfarede. Noget af det vi synes er rigtig vigtige at fortælle om, er bl.a. hvor meget land israelserne tager fra palæstinenserne ved hjælp af  bosættelser, og hvilke hæmninger den almene palæstinenser lever med på grund af det israelske styre. 

Vi er sikre på at der ikke er en eneste af os Globale, der kommer hjem herfra som helt den samme person. Vi er alle blevet udfordret, hvilket har ført til en mentaludvikling og et ændret synspunkt på verden.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar