torsdag den 31. oktober 2013

Hej læsere!

Idag har vi ikke været særlig mange til undervisningen, da der var mange til Vestjysk mesterskab i fodbold.

Vi har idag læst 2 artikler om Bassam Aramin, og Rami Elhanan. De har begge mistet deres døtre, begge døtre var under 13 år da de døde. Bassam er palæstinenser og Rami er Israeler. De kæmper begge to for fred, selvom de har rigtig god grund til at hade hinanden.

Vi har set en dokumentar om de to mænd, hvor de mødes efter 4 års kamp for fred. I udsendelsen er de op til flere gange inde ved et radioselskab for at diskutere, og forklare om deres holdning til konflikten. I dokumentaren for vi indblik i hvordan forholdene er mellem Israelerne og Palæstinenserne. De var også ude og snakke med nogle tidligere Palæstinensiske terrorister. En af terroristerne har været en af mest eftersøgte terrorister, og han kunne relatere til Rami og Bassams historie, da han mistede sin mor da han var lille.

Noget det der gjorde mest indtryk var at se deres måde at reagere på. De brugte princippet "øje for øje, tand for tand", men Rami og Bassam havde tilgivet deres døtres mordere. Hvilket vi synes var meget flot gjort af dem, pga. hvis der en der har myrdet en af dine nærmeste kræver det meget at give slip på tanken om hævn, især i Israel og Palæstina områderne hvor det næsten er normalt at hade hinanden.

Efter pausen forberedte vi os til at besøget fra Micheal og Marah, som vi glæder os rigtig meget til. Så vi har fået tildelt opgaver, så vores besøgende for det bedst muligt her på Nørre Nissum Efterskole.

På billedet ses: Bassam til venstre og Rami til højre.


Her er links til de to artikler vi har læst idag, hvis i er interesserede:

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2102509/politikens-frihedspris-gaar-til-to-modige-faedre/Politikens Frihedspris går til to modige fædre

http://politiken.dk/navne/ECE2112859/politikens-frihedspris-gaar-til-en-tomandshaer-i-fredens-tjeneste/


Globale hilsner:
Johan Zakarias og Frederik Najbjerg :-)

   

tirsdag den 29. oktober 2013

Besøg fra Palæstina - en hilsen fra vores gæster


My Name is Micheal Issa Rishmawi. I am sixteen years old and I live in Palestine I am in the eleventh grade in Shepherds high school in Beit Sahour. My Hobbies are Dabka dance, basketball, and to take picture.I can speak three languages: Arabic my native language, English, and Greek. I have one brother and one sister. On the weekends I go with my family to a restaurant, and sometimes we have barbeque party with my uncles, beside I go with my friends to play balling. My father is an Electrical Engineer, and my mom does not work. My favourite subjects are biology, physic, math, and Chemistry. In the future I want to be a Civil Engineer because I like this job.

 
My name is Marah Qumseya , I am an ambitious Palestinian girl. I live in Beit Sahour , a small village near Bethlehem. I live there with my lovely family in a home full of love and peace. My father works as a technician and my mother is a housewife. My parents did not get the chance to study in the university so they give education a high priority. So, my eldest sister is now a senior at Bethlehem university, she is studying English literature and psychology. I have two brothers also; one of them is at his last year at school and is looking forward to go to college. And the other is the youngest of all he is fourteen years old and the smartest one among us. My family is my home they are the true foundation that I build upon everything in my life. It is from them that I learned to be polite, patient and determined.
I am in eleventh grade at school, in the literary stream. I hate math that is the main reason I transformed from the scientific stream.  On the other hand, I like history and geography very much they are a true pleasure for me, even if it means spending long time studying them. However, my favorite subject is English. It is my passion since forever. I find it easier to express myself in English and speak my true mind.
In my free time I like to do many activities. I am a member in the local Christians youth committee.We meet every Thursday afternoon in a place near the church, we gather to pray, have fun and discuss the issues of the young generation. I am very sociable girl I make friends almost every day and I like meeting new people and discovering all about new cultures that is mainly why I adore traveling.
I am very responsible and especially when it comes to my dreams; I take extra responsibility to make sure that I carry them on. I am determined to graduate from school with a really high grade so I could get a scholarship to study Human right abroad. My ambition goes beyond that, I want to specialize in Women rights as I strongly believe that women are highly oppressed in the world where men think that they have the right to rule, and especially in Palestine.

torsdag den 24. oktober 2013

Hej læsere!

I dag har vi samlet op på en masse historie, som vi har arbejdet med tidligere. Vi er nemlig ved at forberede os til, at vi får besøg fra Palæstina den 6.-11. november. 

Vi læste en tekst færdig, og vi fik så til opgave at skrive et diskussionsspørgsmål. Derefter blev vi delt op i grupper, hvor vi diskuterede diverse spørgsmål.

Senere blev vi, i grupperne, sat til at forklare konflikten på et minut, som vi senere fremlagde. Det var en spændende udfordring, som fik os til at fremhæve kun det aller vigtigste i den meget indviklede konflikt.

Efter pausen gik vi alle i salen, hvor vi blandt andet legede en "hilse-leg". Den gik ud på, at alle fik et kort, hvorpå der stod, hvodan man skulle hilse på de andre. Nogle gav high fives, nogle krammede og andre gned næserne mod hinanden. Alle måder at hilse på i lande med forskellige kulturer.
Af det lærte vi, at de to unge fra Palæstina ikke ved noget om dansk kultur, og derfor ikke har nogen ide om, hvordan de skal agere, når de kommer her.

Solvej havde medbragt nogle billeder som vi fik tildelt i grupper. Hvert billede viste en begivenhed i konflikten. Vi fik så til opgave, at stille op i kronologisk rækkefølge med vores billeder, hvorefter vi fortalte hvilken begivenhed vores billede viste.
Til sidst sluttede vi som vi plejer, nemlig ved at færdiggøre dagens sætning. I dag var det enten: "Jeg tror, konflikten handler om..." eller "Det overrasker mig at..."

Tre af sætningerne i dag lød sådan:
"Det har overrasket mig, at de personer der har været indblandet, og prøver at skabe fred, bliver skudt eller dræbt på anden vis, og så går det hele i stå!"
"Jeg tror, konflikten handler om, at palæstinenserne gerne bare vil have et sted at bo, mens israelerne er gået hen og blevet alt for grådige."
"Det har overrasket mig, at man vil ofre sit liv i stedet for at gå på kompromis."

Kærlige kram
Mathilde og Kristian 

torsdag den 10. oktober 2013

Så er det igen torsdag, og det betyder Global Teenager.

Vores undervisning i dag er præget af, at vi mangler næsten halvdelen af vore venner, da de spiller fodbold cup. Derfor skal i da alligevel have et lille indlæg fra os.
Dagens tema var palæstinensiske flygtninge. Vi fik til opgave at besvare spørgsmål udfra tekster og hjemmesider. 
Vi fandt disse fakts under vores søgen på svar:

Har du lysten til mere information, kan du besøge hjemmesiderne: 

Udover at finde informationer på hjemmesider så vi til sidst en dokumentar fra Horisont om en palæstinensisk flygtningefamilie. Familien flygtede 5 personer, nu er de ca. 50 fordelt på 3 generationer. Deres eneste håb er, at de en dag vil komme tilbage til deres gamle hus i Jaffa. Derfor gemmer de deres gamle nøgle og skøderne på huset. Journalisten tager derfor afsted for at finde deres gamle hus. Hun finder stedet, men huset er der ikke mere. Hun tager dog en pose sand med fra stedet og giver det til familien. Familien reagerer begejstret på sandet, de kysser det, spiser det og tilbeder det.
Dette viste os, hvor meget det egentligt betyder for flygtningene at komme tilbage til der. hvor de flygtede fra. 

Venlige Global Teenager hilsner 
Ane Gøtzsche og Nicolaj Vestergaard 

torsdag den 3. oktober 2013


Kære trofaste læsere :-)

Nu er det ved at være et godt stykke tid siden, at vi sidst har skrevet på bloggen. Det skyldes bl.a. vores tur til Berlin. Her var Global Teenager på Det jødiske museum, hvor vi fik et tydeligere billede på jødernes kultur og deres baggrund. Det var en interessant og spændende begivenhed, som helt sikkert kan anbefales. 

Nok om turen til Berlin og videre til "the real life of Global Teenager". Dagens timer har primært været præget af krig. Vi har endnu en gang fået fyldt vores hoveder med informationer, som lige umildbart virker ret uoverskuelige. Set bort fra alt rodet har vi dog fået svaret på den række spørgsmål som tilhørte dagens emne. 

Vi har fundet ud af, at der har været mange vigtige informationer, som har haft betydning for den måde konflikten har formet sig til i dag. Vi gennemgik en tidslinje fra 1948 til dags dato, hvori vi skulle finde de begivenheder vi selv fandt vigtigst. Det var en periode som var meget påvirket af krig og konflikt. 


Da anden del af undervisningen startede, blev vi alle samlet inde i hallen, nu startede samarbejdsøvelsen. Vi skulle sammen med den gruppe, vi var kommet i, få et bestemt mønster med en tennisbold til at køre i en rundkreds uden at snakke sammen. Det var en besværlig, men også sjov øvelse, da vi lærte at arbejde sammen og på bedst mulig vis få skabt et system med tennisbolden. Systemet blev skabt på baggrund af vores samarbejde. Vi brugte de kommunikationsmuligheder vi havde og på den måde fandt vi sammen frem til en løsning. Det sjove ved øvelsen er, at man faktisk kan sætte den i sammenhæng med selve konflikten, da det jo er det palæstinenserne og israelerne mangler. De mangler evnen til at samarbejde og finde en løsning, som har en fordel for begge parter.
Dagen sluttede endnu engang af med en sætning som skulle færdiggøres. Dagens sætning var; "Det vigtigste jeg har lært i dag er.."
Globale hilsner
Malene Fjordside Og Teresa Sloth