mandag den 17. marts 2014


Dag 4: Tel Aviv, tur til Israel
Efter de første dage i Palæstina gik turen i dag over på den anden siden af muren, Israel. Det første stop var hos Peres Peace Center, som er en organisation, der prøver at forene palæstinensere med israelerene, igennem forskellige projekter, som sportsaktiviteter, uddannelse og medicinsk hjælp.
Til vores sædvanlige aftenmøde, har vi snakket om hvad vi synes om deres arbejde, og var faktisk meget splittede i vores holdninger. Nogen mente, at det var en normalisering af det hele og at de prøvede at lave et kunstbillede af at Israel ikke er bad boys, men også gør noget for palæstinenserne. Andre mente, at de ikke kunne hjælpe alle, men at deres forsøg var bedre end at se på og ikke gøre noget.

Da vi gik fra Peres Peace Center mod bymidten, hvor vi skulle mødes med den danske journalist, Hans Henrik Fafner, blev mange overrasket over den ringe kvalitet dele af byen var i. Dette beskrev Henrik for os, da han foralte os om Israels historie og nuværende situation. Han fortalte om de problemer Israel selv ligger inde med i dag, at de ultra-ortodokse jøder nasser på staten og kører konflikten længere og længere ud, mens største delen af israelerne lever en hverdag, de helst ser uden konflikt og lignende Europas.
Også det diskuterede vi til aftenmødet, og mange var enige om, at for at konflikten nogensinde skulle kunne løses, skal Israel have styr på sit eget lands uenigheder. Og samtidig skal  palæstinenserne ligge fortiden bag sig for sket er sket og det kan ikke laves om. Begge parter skal løsrive sig fra deres angst og mødes som ligeværdige med ønske om en fair løsning på problemet. Men som skrevet skal de ultraortodokse kontroleres, og samtidigt skal Hamas og palæstinenserne i flygtningelejrene kunne kontrollere deres vrede til Israelerne.

Hilsen unge danskere, der tror de har fundet en løsning, men sikkert bare er blevet mere forvirrede ;)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar