torsdag den 24. oktober 2013

Hej læsere!

I dag har vi samlet op på en masse historie, som vi har arbejdet med tidligere. Vi er nemlig ved at forberede os til, at vi får besøg fra Palæstina den 6.-11. november. 

Vi læste en tekst færdig, og vi fik så til opgave at skrive et diskussionsspørgsmål. Derefter blev vi delt op i grupper, hvor vi diskuterede diverse spørgsmål.

Senere blev vi, i grupperne, sat til at forklare konflikten på et minut, som vi senere fremlagde. Det var en spændende udfordring, som fik os til at fremhæve kun det aller vigtigste i den meget indviklede konflikt.

Efter pausen gik vi alle i salen, hvor vi blandt andet legede en "hilse-leg". Den gik ud på, at alle fik et kort, hvorpå der stod, hvodan man skulle hilse på de andre. Nogle gav high fives, nogle krammede og andre gned næserne mod hinanden. Alle måder at hilse på i lande med forskellige kulturer.
Af det lærte vi, at de to unge fra Palæstina ikke ved noget om dansk kultur, og derfor ikke har nogen ide om, hvordan de skal agere, når de kommer her.

Solvej havde medbragt nogle billeder som vi fik tildelt i grupper. Hvert billede viste en begivenhed i konflikten. Vi fik så til opgave, at stille op i kronologisk rækkefølge med vores billeder, hvorefter vi fortalte hvilken begivenhed vores billede viste.
Til sidst sluttede vi som vi plejer, nemlig ved at færdiggøre dagens sætning. I dag var det enten: "Jeg tror, konflikten handler om..." eller "Det overrasker mig at..."

Tre af sætningerne i dag lød sådan:
"Det har overrasket mig, at de personer der har været indblandet, og prøver at skabe fred, bliver skudt eller dræbt på anden vis, og så går det hele i stå!"
"Jeg tror, konflikten handler om, at palæstinenserne gerne bare vil have et sted at bo, mens israelerne er gået hen og blevet alt for grådige."
"Det har overrasket mig, at man vil ofre sit liv i stedet for at gå på kompromis."

Kærlige kram
Mathilde og Kristian 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar